Vidste du at du kan få mulighed for at få inspiration til at flytte kontorarbejdet udenfor? Det sker i forbindelse med Outdoor Officeweek, hvor vi fra Philbert glæder os meget til at være med til at få flere til at prøve at arbejde udenfor.
Og hvorfor så arbejde mere udenfor? Det er fordi det er godt for vores opgaveløsning. Vi bliver mere kreative og produktive, fordi hjernen kan fokusere på det vigtigste uden for mange forstyrrelser. Og så er det godt for både den mentale og fysiske sundhed.
”Vi fra Philbert syntes det er en fantastisk mulighed mange får gennem at prøve at tage nogle opgaver udenfor da naturen og den friske luft gør så meget godt for en. Vi har netop designet solskærme til laptops og tablets, så det gør det nemmere at se skærmen ude i solen. Og finder du et godt sted med læ, så kan mange opgaver løses udenfor med din laptop” fortæller Nille Philbert.
Ugen er fyldt med inspiration fx til hvilke opgaver som er gode at flytte ud og hvor du med fordel kan tage dem hen. Prøv fx metoden 1+1+1. En opgave, et sted og en beslutning, som er GØR DET.
Du kan også møde Philbert på afslutningseventet Outdoor Office Day på kunstmuseet ARKEN i Ishøj den 9. juni. Her vil du kunne booke et uderum blandt de mange skønne kunstværker rundt om ARKEN, og få en masse inspiration, som kan gøre din og jeres arbejdsdag bedre.
Læs mere på www.outdoorofficeweek.dk og Outdoor Office Day | Outdoor Office Week